top of page

Bæredans

Bæredans er en times sjov og blid dans, hvor forældre danser med deres barn i bæresele eller vikle. Timen er designet med henblik på at have sjov med din baby og socialisere i et trygt miljø, samtidig med at vi får bevæget kroppen til skøn musik. 

Trænger du til at få gang i kroppen oven på graviditet og fødsel? Elsker du at danse, og har du lyst til at bevæge dig til lækker musik, uden at bekymre dig om at få passet din baby? Så er Bæredans måske lige noget for dig...

Jeg afholder Bæredans i Malling Sundhedshus tirsdage kl. 10-11.

Datoer:

19. februar

26. februar

5. marts

12. marts

19. marts

26. marts

Pris: 100 kr pr gang.

Tilmedling senest aftenen før.

Du er velkommen uanset om du bare vil danse med en enkelt gang eller om du vil deltage alle gange, så tag din veninde med under armen, hvis I vil på en alternativ baby-date.

Bæredans er blid motion, og du kan starte op, så snart du føler dig parat til bevægelse (med mindre din læge har rådet dig til andet). Vi lægger ud med blid opvarmning, laver basis balletøvelser med fokus på balance og kontrol af core, og så skal vi have pulsen op og smilene på til lækre rytmer. Vi danser med baby i bæreredskab - sover den lille, kan mor/far sagtens danse med alligevel 😉

 

Praktisk info:
- Tilmelding via awayuvikler@gmail.com eller via facebook messenger

- Holdet er småt og intimt, med plads til max 10 personer. Der er plads til både garvet og nybegynder, høj og lav og smal og bred. Målet er at have det sjovt med hinanden og vores børn, mens vi får bevæget kroppen.
- Kom i god tid, så du kan nå at amme/give mad, pusle og få dit barn i bæreredskabet. 
- Påklædning: Let og luftigt. Det gælder både barn og bærer, da det kan være varmt at danse med vikle.
- Medbring din egen bæresele, strækvikle eller fastvikle. Har du ikke en, så skriv til mig...
- Husk vandflaske!
- Malling Sundhedshus ligger ved Stationspladsen lige overfor letbanens stoppested og bus 100 holder lige rundt om hjørnet. Er du i bil er der gratis parkering lige ved siden af, og barnevogne kan parkeres på rampen lige ind til vores lokale.

Er du i tvivl om hvorvidt Bæredans er noget for dig, så skriv endelig til mig! 

 

Undervisningen foregår i Malling Sundhedshus

Stationspladsen 4A, 8340 Malling 

bottom of page